Festdage i Projekt SEXUS
Det var sommerens faglige højdepunkter, da de to første ph.d.er fra SEXUS-teamet blev udklækket
Auditorierne var fyldte, og det samme var champagneglassene, da folkesundhedskandidaterne Josefine Bernhard Andresen og Ditte Scofield forsvarede deres respektive ph.d.-afhandlinger i slutningen af maj og midten af juni måned. Og det gjorde bestemt ikke begivenhederne mindre festlige, at der var tale om de to første ph.d.-afhandlinger, som helt eller delvis bygger på data fra den store Projekt SEXUS-befolkningsundersøgelse. Nedenfor fortæller Josefine og Ditte lidt om deres arbejder og de perspektiver, deres fund rejser.
Josefine:
Hvad handler min ph.d. om ...
I min ph.d. har jeg undersøgt, hvordan oplevelser og belastninger i barndommen kan hænge sammen med seksuel og mental sundhed senere i livet. Jeg har set på betydningen af både konkrete belastende oplevelser – fx vold, seksuelle overgreb, misbrug og psykisk sygdom i familien – og på såkaldt "kønsnonkonformitet". Med kønsnonkonformitet menes, at et barn ikke føler, at det lever op til omverdenens forestillinger om, hvordan “en rigtig pige” eller “en rigtig dreng” bør være.
Hvad var mine nøglefund ...
Barndomsbelastninger forekom hyppigere blandt homoseksuelle og biseksuelle sammenlignet med heteroseksuelle. Homo- og biseksuelle rapporterede desuden flere mentale problemer end heteroseksuelle – selv når de ikke havde været udsat for barndomsbelastninger. Personer, som var kønsnonkonforme i deres barndom, havde flere mentale problemer i voksenlivet. Det gjaldt både for heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle. Unge mellem 15 og 29 år, som havde oplevet belastninger i deres barndom, havde oftere en risikofyldt seksuel adfærd med bl.a. tidlig seksuel debut, skiftende partnere og manglende brug af beskyttelse. De havde desuden i højere grad haft grænseoverskridende seksuelle oplevelser. Piger, unge kvinder og drenge, som havde oplevet barndomsbelastninger, var mindre tilbøjelige til at blive HPV-vaccineret.
Hvad kan vi bruge mine fund til ...
Min ph.d. viser, at belastninger i barndommen kan få langvarige følger for både seksuel og mental sundhed. De peger på behovet for tidlig opmærksomhed fra fagfolk omkring børn og unge og for forebyggende indsatser, der kan mindske risikoen for mistrivsel og risikofyldt seksuel adfærd. Derudover viser resultaterne, at der er behov for større rummelighed og accept over for børn og unge, der ikke passer ind i de traditionelle forestillinger om køn. Videre rammer for, hvordan man kan være dreng eller pige, kan bidrage til at styrke den mentale trivsel – ikke kun i barndommen, men langt ind i voksenlivet.
Hvad skal jeg lave nu ...
Jeg arbejder fortsat i Projekt SEXUS-teamet og skal det kommende år fokusere på den nye dataindsamlingsrunde, som vi kalder SEXUS-2. I denne runde inviterer vi både de samme personer, der deltog første gang, og en ny gruppe danskere. Det giver en enestående mulighed for at følge udviklingen i seksuel og generel sundhed og trivsel over tid i verdens største befolkningsundersøgelse af seksuel sundhed. Jeg ser frem til at bruge de nye data til at udbygge forskningen, så vi kan få endnu bedre viden om, hvordan seksualitet, sundhed og trivsel hænger sammen og udvikler sig gennem livet.
Josefine på talerstolen på Aalborg Universitet (Campus København) ved ph.d.-forsvaret den 23. maj i år (privatfoto).
Ditte:
Hvad handler min ph.d. om ...
Min ph.d. undersøger psykosocial og seksuel sundhed blandt personer med hiv i Danmark, og hvordan hiv-relateret stigma hænger sammen med disse forhold. Jeg sammenligner kvinder, mænd, der har sex med mænd, og personer på +50 år med tilsvarende grupper uden hiv, og jeg kortlægger omfanget af og risikofaktorer for hiv-relateret stigma.
Hvad var mine nøglefund ...
Jeg så tydelige forskelle i psykosocial og seksuel sundhed mellem personer med og uden hiv. Kvinder med hiv rapporterer mere ensomhed, færre nære venner, lavere seksuel lyst og flere seksuelle dysfunktioner. Blandt mænd, der har sex med mænd, og blandt ældre mænd ses mere angst og depression, lavere seksuel lyst og flere rejsningsproblemer. Blandt ældre kvinder ses mere ensomhed, højere forekomst af selvmordsadfærd, lavere seksuel lyst og flere seksuelle dysfunktioner. "Anticipated stigma" (dvs. forventningen om at blive mødt med stigma, hvis man fortæller andre, at man lever med hiv) er udbredt og tæt forbundet med ensomhed, færre nære relationer, angst, lavere seksuel lyst samt både rejsningsproblemer og kvindelig seksuel dysfunktion.
Hvad kan vi bruge mine fund til ...
Fundene peger på behov for systematisk fokus på ensomhed, angst og depression samt på seksuelle problemer i hiv-klinikkerne - og på behovet for bedre henvisningsveje til psykiatri og sexologisk hjælp. Stigma skal også adresseres uden for klinikken. Bedre folkeoplysning om, at hiv ikke smitter, når man er i effektiv behandling, samt målrettede kampagner kan reducere fordomme og forbedre social accept.
Hvad skal jeg lave nu ...
Lige nu er mit fokus på mit nye arbejde på Statens Serum Institut. Fremtidige forskningsprojekter afhænger af finansiering, men når nye muligheder opstår - fx hvis Projekt SEXUS bliver politisk prioriteret (som det burde) - er jeg klar til at bidrage med seksualitetsforskning igen.
Ditte (med rød t-shirt) flankeret af sine vejledere, professor Nina Weiss, overlæge, adj. professor Morten Frisch og lektor Ellen Moseholm. Ph.d.-forsvaret fandt sted på Panum Instituttet den 13. juni i år (privatfoto).